Vores Praksisforsøg

De fire årstider

Forløb:

Vi har tænkt os at lave et stort projekt omkring de fire årstider.

 

Hypotetisk del:

Forløbet vil komme til at vare ét år, for at kunne give børnene et reelt indblik og muligheden til at gå i dybden med og undersøge ligheder og forskelligheder hos årstiderne.

Vores samarbejdsinstitution (en børnehave i Tarp), ligger tæt på et skovområde, som man nemt nok, også med børnene, kan nå tilfods.

I selve skoven vil vi gerne fokusere på ét bestemt træ og dets nære område, som vi konstant (ca. 1x om ugen) vil fotodokumentere og i sidste ende udarbejde en slags videoklip, som sammensættes af billederne og giver et visuelt indtryk af (dog varer det kun sekunder!), hvordan træet og dets omgivelse forandrer/udvikler sig over et helt år.

Desuden vil vi gerne inddrage Rolf Zuckowski’s (en tysk børnesanger) “årets-ur”. Sangen skal være en hjælp til børnene, så de bedre fornemmer, forstår og husker, hvilke måneder tilhører hvilken årstid her hvor vi bor.

Som kopling af teori og praksis vil vi gerne i samarbejde med børneflokken kreére et stort træ, som vi vil placere i selve børnehaven.

Træets krone opdeles i de fire årstider. Til enhver årstid vi konkret befinder os i, vil vi tilbyde forskellige naturvidenskabelige aktiviteter med børnene og samtidigt samle passende organiske materialer ude i naturen, som så udsmykker træet og kendetegner selve årstiden.

Eks. på naturvidenskabelige aktiviteter

Vinter: Sætte en balje fyldt med vand udenfor og dokumentere i fællesskab, hvad der sker med vandet og hvorfor.

Forår: Benytte sig af uderummet og fokusere på, hvordan alt blomstrer op og bliver fyldt med liv igen efter den kolde vinter. Iagttage forskellige slags knopper og tage billeder af dem og se og erfare hvad der kommer hvornår ud af dem.

Sommer: Her har vi tænkt os at lave et lille forsøg med fire planter, dog får kun to af dem vand. Sammen med børnene vil vi så finde ud af, om eller hvad der sker med alle fire planter og hvis der sker noget, hvorfor sker dette?

Efterår: Gå ud i skoven og observere, føle og fornemme årstidens skifte. Vi vil gerne samle forskellige blade o.l. Især bladene er gode for at lære lidt omkring træarternes forskelligheder. Vi vil gerne tørre bladene, indlaminere dem og eksempelvis bastle en memory-leg ud af dem.

Efter/ i selve årstiden vi befinder os i, vil vi som afslutning på denne holde en “årstidsfest”. Festen skal være en afrundning og evaluering af årstiden og fokusere på dens særegne kendetegn.

Eksempeler på, hvordan årstidsfesterne kunne se ud:

Vinteren

Aktiviteter: Bygge en snemand/iglu, kælke og opleve hvad vinteren har at byde på, selvom det er koldt udenfor og man helst vil være indenfor.

dekoration: vi vil hænge grandgrene op og udsmykke dem med kviste, grankogler og selvlavede sneflokker ud af vat. På bordene vil vi placere sterinlys i glas, hvor selve glassene

er klistret til med spejlagtige mosaiksten, glitter og vat, som symboliserer snekrystaller.

Mad & drikke: varmt kakao, børnegløk, risengrød og kanelsnegler, som børnene er med til at forberede.

Foråret:

Aktiviteter: Samle forskellige slags blomster/knopper, kviste og grene og observere hvordan naturen lever op igen med dets strålende farver. Vi kan prøve på at finde f.eks. en mariehøne eller kigge lidt nærmere på kendetegnende blomster som eksempelvis vintergækker.

dekoration: Bastle og samle forskellige slags blomster og kviste/grene med knopper på og stille dem i vaser rundt på bordene.

Mad og drikke:Hyldebærsaft, en grøn forårssalat og boller.

Sommeren:

Aktiviteter: Opbygge en stor vandbane, evt. slakline og stille bolde og andet legetøj til rådighed.

dekoration: Mange slags forskellig artede blomster og frugter (f.eks. solsikker, tulipaner, roser, kirsebær, jordbær, æbler osv.), som vi naturligvis samler sammen med børnene. Kreére siddemuligheder ud af høballer rundt omkring et lejrbål.

Mad & drikke: grillemad og snobrød over lejrbålet og selvlavet juice og salater.

Efteråret:

Aktiviteter: Benytte uderummet for indsamling af nødder, blade, sten o.l. Især bladene vil vi gerne indlaminere og benytte som dekoration og memory-spil eller forme nogle kranse ud af de indsamlede, organiske materialer..

dekoration: Udhulede græskar med sterinlys i og kastanier, blade, grene, mos o.l. rundt omkring.

Mad og drikke: Græskarsuppe- og brød, selvlavet urtete.

Fælles for alle fire arrangementer er, at vi sideløbende vil have et diashow med alle billeder som vi tog, passende til den årstid. Det skal styrke børnenes hukommelse og reflektion over det lærte og oplevede.

I praksis afprøvet part :

I første omgang samler vi på blade, grankogler mm. sammen med børnene ude i skoven. Bagefter tørrer vi dem. Nogle af bladene satter vi i bøger, hvor de kan tørre i ro og fred og samtidig forbliver glatte. Andre blade lader vi tørre sådan, hvor de så kryller sig.

I selve institutionen (Danske børnehave Tarp) har vi en dejlig lille gruppe på 6 børn i 5-6 års alderen.

Det store træ (dette nævnes allerede i årstidernes 1-årsforløb), har vi for inden forberedt og taget det med.

Da vi stiller træet op, tar vi en snak med børnene omkring de fire årstider og kommer ind på spørgsmål ud fra børnenes side, som eksempelvis “hvorfor falder bladene ned fra træerne?”.

Herefter limer og klistrer børnene blade mm på selve træet, på efterårs delen. Vi har bevidst valgt at starte med efteråret, da det er den nuværende årstid og børnene nok kan associere til efteråret. Da naturen ikke kann byde på de andre årstiders ressourcer midt om efteråret, har vi stedfortrædende  valgt at klippe og klistre for eksempelvis blomster, snegle og fugle ud ad forskellige materialer, som pap, vat, mosaik sten mm.

Gennem hele forløbet har vi interessante santaler med børnene omkring deres oplevelser i de fire årstider.

Børnene er meget optaget af, at bladende “dør” om vinteren.  

Teori: “Natur og miljø i pædagogisk arbejde” kap.1 + kap. 11

Dannelseprocessen påvirkes af oplevelserne, som børnene har angående et tema. Det er ikke kun værdier, etik eller miljøbevidshedden, men også natursynet børnene kommer til at danne sig i med henhold til emnet natur. Dannelsen sker ikke via en fast plan, men er meget individuelt også alt efter, barnet har interesse for. Der vil være nogle børn, som bedst kan lige at samle og kigge på dyr, end at se nærmere på planter og træer. Emnet årstider byder på en bred variation, hvor et hvert barn kan beskeftige sig med det, det har interesse for. Fx dyr, planter, selve det der sker i årstiden. Sanseudfoldelse via at lege i vandpytter, bygge en hule af grene, lege i sneen, være kreativ. Få indput via fakta angående de forskellige processer som fx hvad der sker efter, at bladene er faldt på jorden.  

”Naturen alene er uendelig rig og danner den store kunstner” 
Johann Wolfgang von Goethe     (http://www.aphorismen.de/suche)

Model:SMTTE

• Sammenhæng: børngruppen af en børnehave mellem 5-6 år.
• Mål: børnene tilegner sig viden om de fire årstider og hvad der kendetegner dem.
• Tegn: børnene har opnået viden omkring årstiderne og kan skelne dem fra hinanden.
• Tiltag: passende aktiviteten til de forskellige årstider som  fx: en balje med vand udenfor om vinteren og undersøge hvad der sker og hvorfor.
• Vurdering: Børnene har opnået viden om de forskellige årstider. Forløbet var så spændende, at vi har besluttet os for at viderføre forløbet og at integrere fuglene som ny fokus punkt med ind.

“Naturen, som vi opfatter den via videnskabelig eller hverdagsbaseret erfaring, er den ultimative virkelighed. Vi mennesker finder som produkt af naturen mening og orientering i livet her og nu.” (John Dewey)

Dyreholdsopgave - Videodokumentation

Her kommer nogle videoklips af min hønsegård

Velkommen til hønsegården

Det er omkring kl. 7 om morgenen og hønsene er sultne. Følg efter mig og find vejen til hønsegården og se hvordan de spiser deres korn.

Lad os komme lidt tættere på hønseflokken.

 

Dyreholdsopgave - Naturfaglige overvejelser

Min hønsegård

Hønsenes behov, levevis & adfærd:

Høns er flokdyr, trives dog bedst i mindre flokke. De lever i deres eget internt hieraki, hvor hanen er den øverste i selve hierakiet. I flokken kan der tales om en ”hakkeorden”, som kendetegnes ved, at bestemte høns hakker efter andre høns, som er placeret under dem selv i hierakiet. Hakkeordenens formål er, at få fat i de bedste sovesteder, føde og redepladser. Hønen (hvis den er dominerende)  har førsteret til de bedste redepladser, føde og sovesteder, da den står øverst i hierakiet.
Dyrene er dagaktive. Deres dag starter ved solopgang, når hanen galer og dermed hævder sit territorium. Hønsene følger efter hanen, når den forlader sovestedet og fødesøgningen starter. Høns’ dagligdag består i at søge føde, pudse fjer og støvbade. Støvbadningen er en hjælp til at rense fjerdragten for skæl, parasitter og overflødigt fedt.


Velkommen til hønsenes hjem!

Generelt  er høns meget robuste. De kan holdes udendørs hele året rundt, sålænge man byder på nogle obligatoriske faciliteter.

Basale faciliteter i en velfærdet hønsegård er:

• ·         Et hønsehus
• ·         Siddepinde
• ·         Fodertrug
• ·         Vandtrug
• ·         Æglægningskasse
• ·         Stort nok indhegnet areal

                                                    Hønsehuset udefra

                                Et lille blik ind i og ud fra huset, ud fra hønsenes perspektiv

I selve hønsehuset er det vigtigt at det ikke trækker (det kan høsene slet ikke lide), men alligevel skal der være en god iltning, da de har brug for meget ilt. Samtidig burde det også være tørt i selve huset. Man kan holde varmen i hønsehuset, idet man forsyner dets bund med træspåner eller halm.

Siddepinde er med til at lave hønsene endnu mere tilfredse. De burde ”hænge” lidt over gulvet og især om natten vil de blive brugt af hønsene.

Det kan anbefales at have en æglægningskasse,  foder- og vandtrug i hønsehuset.  Med alle tre faciliteter er det nemmest at hænge dem op. Ved vand- og fodertrugen i første omgang, for at holde vandet rent og for at undgå at flokken skraber maden ud på gulvet. 

Siddepinde - vandtrug - fodertrug - æglægningskasse

                                                                    To slags vandtruger

 

                                                                   æglægningskasse

 Dette er en   “forsvindingsredekasser” – hvor æggene triller væk fra hønen når det er lagt. Det sikrer at hønsene ikke hakker i skallen og at æggene forblive rene.

Alligevel er det ikke alle høns i flokken, som synes godt om denne forsvindingsredekasse. Nogen foretrækker gulvet.

 I det indhegnede areal kan hønsene bevæge sig frit og lure efter orme, køkkenaffald eller tage et         solbad.

Så er der mad!

Høns er alt andet end kræsent! De lever stort set af alt, de finder på jorden. Høns lever af stort set alt, hvad de kan finde på jorden. Frø, spirer, insekter, orme, snegle og nedfaldsfrugt. Når de leder efter mad, træder de to skridt frem, skraber i jorden, og ser hvad der gemmer sig under blade og kviste. Hvis de finder store mængder eller noget rigtig lækkert, tilkalder de andre høns med en karakteristisk klukkende lyd.

Men man kan nemt nok fodre høns med korn og fodre et tilskudsfoder, som indeholder ekstra mineralier og proteiner de har brug for.  Mine høns  fodres hver morgen og aften med en lille skovlfuld byg og alt muligt køkkenaffald. Kornene smides på jorden og så starter hønsene med at spise.  Hvis man ikke har overskud til at fodre to gange per døgn, så kan man sagtens fylde en fodertrug med korn, så hønsene har adgang til fodret døgnet rundt. Høns overspiser generelt ikke; de stopper simpelthen, når der ikke kan være mere i dem. Derudover elsker høns alt mad, som ikke betyder, at det er godt for dem at få alt muligt. Haveaffald som afklippet græs, ukrudt m.v. og rester fra husholdningen f.eks. gammelt brød er hønsene også vilde med. Desuden har hønsene godt af at få knuste skaller som er med til at tilføre dem calcium. Det gør æggeskallerne stærkere. Skaller og småsten hjælper hønsene med at fordøje bl.a. korn. Høns har som bekendt ingen tænder og sluger alt føde. Kråsen kværner herefter maden, så kroppen kan fordøje føden. Hønsene spiser derfor også skaller og sten – som så er med til at kværne øvrigt foder i kråsen.

                                                   Her opbevares hønsenes lækre korn

 

                                                                  Hønsenes Kredsløb

Natursyn

• Natursyn: Beskriv dit natursyn (individuelt) - hvordan afspejles det i dit valg af dyrehold, aktivitetsforløb mv.? Er der overensstemmelse?

Jeg personligt føler en stor forbundenhed med moder Jord, selve naturen og jeg elsker at bevæge mig ude i naturen - i det, som efter min mening er større og vigtigere end selve mennesket.

Mennesket er udstyrret med en meget komplekst og intelligent hjerne og er måske på forskellige aspekter videreudviklet end andre levende væsener. Dog synes jeg IKKE, at dette giver os retten til tilskrive naturen KUN en nytteværdi – i mine øjne er det meget egoistisk og jeg er dybt uenig med det Antropocentriske natursyn!

Jeg mener ikke, at vores (altså menneskets) personlige behov og ret til fri udfoldelse er vigtigere end selve hensynet og ansvaret overfor naturen! Vi har kun én natur og hvis vi kun benytter os af naturen, så vil der nok komme den dag, hvor vi har opbrugt naturens ressourcer. Dette ses eksempelvis allerede angående drivhuseffekten, hvor de skyldige er os mennesker!

Jeg vil selv sige at jeg bevæger mig indimellem et zoocentrisk & økocentrisk natursyn. Selve idéen omkring det økocentriske natursyn er jeg meget enig med og kan genkende mig selv i dette. Det minder mig faktisk rimelig meget om livsstilen ”Rastafari”, som har dets rødder i Äthopien, men for det meste associeres med den karibiske ø, Jamaika.

Jeg bevæger mig indimellem de to natursyn, da jeg kun delvist kan leve op til det økocentriske natursyn. Engang imellem dræber jeg sku også en edderkop, en vesp e.l. Derudover tror jeg at det er meget indviklet at leve op til et økocentrisk natursyn i det samfund vi bevæger os i.

”... naturen har værdi og bør bevares i sin helhed, uagtet at mennesket har sine særinteresser. Som alle andre naturvæsener er mennesket dog en del af den samlede helhed.”

(Edlev, T., Lasse ”Natur & miljø i pædagogisk arbejde”, 1. udg., 1. oplæg KBH 2004, Munksgaard Danmark. Kap. 11 – ”Natursyn & etik”)

Det økocentriske natursyn kritiseres for ikke at tildele mennesket ret til at bekæmpe livstruende vira, bakterier og skadedyr, da også disse medskabninger bør respekteres. Angående dette faktum er jeg lidt i konflikt med mig selv og mine personlige holdninger. At slå ét bestemt virus akut ned med medicin kan være en humanitær nødvendighed, men er ingen garanti for, at hverken sundhed eller økologisk balance sikres på længere sigt.

Dette vil jeg kalde for et dilemma og samtidig stiller jeg spørgsmål om visse vira og bakterier også ville havde udviklet sig i så høj grad, hvis mennesket ikke havde grebet så meget ind i naturens samt dyrenes udvikling/evolution og helt legitimt påtaget sig retten om ”at spille Gud?”

Mit natursyn afspejer sig i mit valg af dyreholdet, som er høns. Jeg har bestemt mig for at tage høns ud af flere forskellige grunde. Først og fremmest behøvede jeg ikke at anskaffe mig dyr (mine forældre har en allerede eksisterende hønsegård), som jeg så senere igen skulle komme af med. Jeg synes ikke det er fair nok overfor dyrene at have dem for et stykke tid og bagefter behandle dem som noget materalistisk, som bare skal ”væk” igen, da de ligesom mennesket har ret til at have et godt og sikkert hjem og føle sig trykt.

Høns er meget nyttige og spændende dyr. De spiser køkkenaffald, madrester og er nemme nok at holde og samtidig er det ikke svært at ofre dem et godt liv – når man plads nok, så de kan udfolde og udvikle sig i ro og fred.

Litteratur

http://www.hønsegården.dk/alt-om-hons/pasning.htm (21.09.2015, kl. 21:20)

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-g%C3%B8r-vi/landbrugsdyr/fjerkr%C3%A6/fjerkr%C3%A6ets-natur (22.09.2015, kl. 14:54)

Edlev, T., Lasse Natur & miljø i pædagogisk arbejde. 1. udg., 1. oplag, Munksgaard Danmark, KBH 2004